Valgkampe til byråd og bestyrelser i de danske kommuner skal times i flere tempi, og snart er vi ved en ny fase.

Opgaven er at bygge bro mellem det, vælgerne ved om dig, og den politik de interesserer sig for.

Problemet er, at de færreste kender deres kommunalpolitikere, og at det aldrig været sværere, dyrere og mere tidskrævende at kommunikere effektivt på tværs af medier til sine vælgere.

Kilde: VIVE (2021). “Ved du hvilket parti din borgmester er fra?” Antageligt må kendskabet for andre kandidater være endnu mindre.

Derfor er det i høj grad nødvendigt at øge sit kendskab hele vejen til valgdagen. Det kan du læse om her Strategi til kommunalvalg

Produceres der kun med øje for kendskab, går der til gengæld potentiale tabt.

Interessefasen
For de fleste vælgere var kommunalpolitik aktuelt ved seneste valg. Det er dem, du producerer til med kendskab som målsætning.

Men med skolefusioner, et aktivitetscenter på sparekataloget og åbningen af et nyt bibliotek siden seneste valg, er der aktiveret en gruppe issue-voters.

Kilde: VIVE (2021). Andelen indikerer, hvor mange vælgere, der viser interesse for lokalpolitik mellem valgene.

Jo tættere vi er på valgdagen, jo flere lokale historier vil trække tråde til det kommende valg. Interessefasen er således karakteriseret ved, at din substans får voksende effekt på dit stemmetal.

En vælgertype, en persona, som du gerne vil kommunikere til, kunne være en 38-årig mellemleder, som vi kalder Anna. Hun er skilt, har en søn i 5. klasse og en naturlig interesse for skolepolitik.

Hun vil se dit opslag om skolepolitik, hvis du formår at arbejde med algoritmen og trykke på de rigtige knapper.

Anna er en ’issue-voter’, som leder efter klare svar på hendes bekymringer for sønnens skolegang, fordi der måske er varslet en skolesammenlægning og er nervøs for at miste den gode klasselærer.

Anna kunne være en af de 10-20 procent, der kontakter deres lokalpolitiker mellem valgene. Hun efterspørger mere substans, end en velproduceret reel typisk tilbyder. Og hun vil have politikken pakket ind i en tone, hvor hendes bekymringer tages seriøst.

Det er ikke ens betydende med, at en reel er udelukket som format, men du skal begynde at have andet, mere substantielt på hylden, når en vælger som Anna kommer ind i butikken.

Produktion til interessefasen skal zoome tilpas meget ind til, at du kan kommunikere om et afgrænset problem, der kan kobles til en konkret virkelighed. F.eks. skolesammenlægningerne i en kommune.

Men produktionen til denne fase må ikke kamme over og handle om at angribe dine konkurrenter i byrådet for nøl eller dårlige beslutninger. Det er heller ikke i interessefasen, at du præsenterer vælgeren for dine gennemarbejdede løsninger.

Vælgeren skal koble sit kendskab til dig med sin interesse for et relevant emne, du kommunikerer om. Dét er målsætningen her.

Vads eksempel
Jeg har tidligere argumenteret for, at Frederik Vads tale i Folketinget i foråret  2024 ændrede mediernes omtale til, at han nu nævnes ved navn og ikke blot som ’S-ordfører’.

Kendte man ikke Vad før, kender man ham nu. Sidenhen har han uddybet sin politik i et hav af artikler og podcasts. Var man interesseret i mere, fik han det på hylden.

Eksempel på udvikling i medieomtale. Kilde: BT

På samme vis bør enhver lokalpolitiker producere sit indhold med mere end blot kendskab for øje.

Det kræver policy-udvikling og en forståelse af, hvordan politikken tilpasses på tværs af kanaler, platforme og formater, så du rammer de vælgere, som din politik er relevant for.

Og så er det en stor fordel at have testet budskaberne, så I ved, hvilke emner der trykkes på, kommenteres og deles mest – og af hvem.

Mange vælgere i interessefasen ser kun nyhederne med et halvt øre, mens de scroller, men snart vil både feed og flade fyldes af emner med tråde til kommunalvalget.

Du skal med andre ord opbygge dit lager af substans, få det pakket ud i de rette formater og i den rette tone, teste og tilpasse, til når Anna kigger forbi.