Trivsel, kriminalitet, erhvervsliv, miljø, infrastruktur.
Emnerne er mange, substansen tung.
Men det behøver din kommunikation ikke at være.
Vi finder din tone, dine sætninger, dine mærkesager, så dit aftryk bliver tydeligt.
En valgkamp handler om at være klar, og valgkampe skal times i flere tempi, så vælgerne lunes op.
Din tid skal bruges effektivt på det, som dokumenteret får vælgerne til at mikrokonvertere og til sidst sætte krydset ved dig.
Din viden sikkert så dyb, at det sværeste er begrænsningens kunst.
Samtidig skal modtagerne rammes mange gange, før de husker og sætter krydset ved dig i stemmeboksen.
Derfor skal dine budskaber være korte, klare og banale langt over din kvalmegrænse.
Og derfor skal dine budskaber testes, og her er sociale medier effektive til at få indledende data på, hvem vi rammer, hvad de interagerer med og i hvilket format.
Jo bedre tid du har til at teste og finde dine bedste formater og greb inden valgdagen, jo stærkere bliver din kampagne.
Et debatindlæg har sine kvalitetskrav, mens en hurtig video til reels kræver teknik og en anden tone.
Fælles er, at du står på en bund af budskaber og mærkesagstekster, testet og versioneret på tværs af medier.
For en effektiv kampagne er hverken digital eller analog.
Jeg hjælper dig med at finde din position, lægge din strategi og producere dit indhold, så du fører en hybrid valgkampagne med effekt hos vælgerne på gaden og i feedet.